Karsprængninger på benene
Sommeren er ved at nærme sig og du har fundet den perfekte sommerkjole, hvor benene kan få sol, men når du prøver den på, ligger du den tilbage igen. For med bare ben kan de karsprængninger på benene, som gradvist er kommet, desværre tydelig ses og det billede stemmer måske ikke helt overens med de ben, du i dit hoved føler du har.
- Behandlingstid: 15 - 60 minutter afhængig af området
- Bedøvelse: Området nedkøles for at mindske gener
- Nedetid / opheling: 1 - 5 dage
- Resultat: Oftest synlige resultater allerede efter én gang. Men 2-4 behandlinger er ofte nødvendige for optimal effekt.
- Holdbarhed: 6 måneder til flere år
- Konsultation: gratis
Karsprængninger på benene
Karsprængninger på benene kan være iøjnefaldende og irriterende og det er derfor dejligt, at det heldigvis er noget vi kan gøre noget ved. Når vi snakker karsprængninger på benene, i forhold til hvilken behandlingstype der er den bedste, så kigger vi på størrelsen på sprængningerne.
Er de op til ca. 0,5 cm i diameter, så vil en Nd. YAG 1064 nm laser, helt sikkert være det rigtige valg, er karsprængningerne større end det, så vil skleroterapi være det bedste valg. Du kan læse mere om skleroterapi her eller understående for Nd. YAG 1064 nm laser.
Vores kunder siger:
“Københavns bedste klinik! Mega dygtige og professionelle – føler mig altid i de tryggeste hænder. Det bedste er, at man virkelig kan mærke, at personalet brænder for det, de laver og altid giver en meget professionel og troværdig rådgivning inden behandling. De får mine bedste anbefalinger!”
Hvem kan blive behandlet for karsprængninger?
Denne behandling er for dig, som er generet af tydelige røde karsprængninger på benene. Oftest er den måde vores gener er ”programmeret” en stor faktor ift. om vi får karsprængninger på benene eller ej, men meget stående eller stille siddende arbejde og soldyrkning har også meget at sige.
Når karsprængningerne først er begyndt at komme, så ser vi oftest at dette er en proces som forsætter, hvor nye stille og roligt, vil danne sig, det er derfor en rigtig god ide at holde dem nede, før der kommer flere til.
Fordelen ved at vælge Healux Klinikken
Healux Klinikken åbnede sine døre tilbage i 2007 og er dermed en af Danmarks første laser klinikker. På klinikken værner vi meget omkring vores faglighed og kontant opdatering af denne, samt altid at have de nyeste teknologier til rådighed. Vi er et team af Hudlæger, sygeplejersker og Kosmetologer som i hverdagen arbejder tæt sammen, for altid at kunne give dig som kunde, den absolut bedste behandling, inden for alle områder af den moderne skønhedspleje.
Gennemgået af en læge
Maria Heisterberg er speciallæge i dermatologi og registreret som ansvarshavende læge af Sundhedsstyrelsen i Healux Klinikken. Maria har uddannet sig i og har erfaring med kosmetisk hudbehandling.
Rentefri finansiering
For at give dig de bedste valgmuligheder, har vi på Healux Klinikken etableret samarbejde med to af landets største låneudbydere indenfor det kosmetiske marked. Vi har samarbejde med Resurs Banks og sundhed+.
Tryghed for en sikker behandling
Klinikken er registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Klinikkens ansvarlig speciallæge i Dermatologi og venerologi Maria Schjermer Heisterberg er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Før & efter behandling
Sådan forgår behandlingen
Hvilke fordele er der ved laserbehandling mod karsprængninger?
Den bedste måde at behandle karsprængninger definerer vi ud fra, hvor store og kompakte karsprængningerne er. Har karsprængninger en størrelse på max 0,5 cm i bredden vil vores Nd. YAG laser være den bedste behandling. Ved at sende laserlys ned i de enkelte karsprængninger, kan vi lukke og reducere de karsprængninger som ses på benene. Vores Nd. YAG laser har et specielt nedkølet behandlingssystem, som reducerer de gener, som kan være forbundet med behandlingen, samt mindsker evt. bivirkninger som forbrændinger. Med laseren 1064 nm behandlingsspektre ser den hæmoglobinet, som er det røde i vores blod. Når laseren fanger hæmoglobinet, sker der en opvarmning som koagulerer og derved lukke det brudte kar.
Vigtig viden om behandlingen
Du bør undgå heftig fysisk aktivitet de følgende fem dage efter en behandling. Det gælder både cykelløb og hurtig gang. Det er derudover yderst vigtigt, at du ikke piller og fjerner en eventuel sårskorpe, da et sår skal have ro og mulighed for at hele fra bunden.
I behandlingsperioden og en måned efter vil vi råde dig til at dække de behandlede områder med en effektiv solbeskyttelse. Vi anbefaler K Ceutic fra Dermaceutic, som er effektiv og en yderst plejende form for solbeskyttelse.
Før behandlingen:
Før behandlingen skal du til en konsultation hos vores specialuddannede sygeplejerske. Her vil du blive informeret om behandlingen og blive stille spørgsmål om dit helbred. Derefter bliver behandlingsområdet fotograferet til journalbrug i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens lovkrav om journalføring.
Det er vigtigt, at du undgår at blive eksponeret for sol i fire uger før behandlingen.
Under behandlingen:
Selve behandlingen foregår ved, at vi først renser og spritter behandlingsområdet af for at fjerne bakterier. Herefter får du briller på, som beskytter mod laserens skarpe lys.
Ved behandling med laser behandles hvert kar, individuelt. Vi starter behandlingen der hvor karsprængningen starter, hvorefter vi gradvist arbejder os ud i de enkelte grene af sprængningen. Følelsen af behandlingen kan sammenlignes med en elastik som trækkes ud og slippes ind på huden. Der hvor karsprængningerne ligger dybt, vil man kunne mærke behandlingen mere, end ved de mere overfladiske sprængninger. Vi nedkøler under hele behandlingen, med et ekstern Cryo-system.
Efter behandlingen:
Umiddelbart efter behandlingen vil du opleve en rødme i huden, som dog hurtigt vil aftage. De behandlede kar vil forsvinde og du vil opleve, enden at sprængningerne er helt væk eller formindsket. Det er dog normalt at dine kar kan trække op i farven umiddelbart efter behandlingen, da der kan ligge størknet blod tilbage, dette vil aftage igen, så snart kroppen selv får dette renset ud.
Efter en periode kan nogle af de behandlede kar (ofte delvist) gendannes og enkelte tidligere dybereliggende kar kan blive synlige, hvorfor det kan blive nødvendigt med flere behandlinger. Din forekomst til at danne uønskede karsprængninger, kan vi desværre ikke fjerne. Dette betyder, at du fremover, ofte med mange års mellemrum, kan få brug for en opfølgende behandling. I den situation vil det være tilrådeligt at gentage karbehandlinger inden karrene igen bliver meget tydelige.
Information om karsprængninger på benene
Karsprængninger er synlige forgreninger af blodkar. Ved behandlingen vil hæmoglobinet i blodet optage lyset, hvilket lukker de fineste blodkar og dermed afbryder forsyningen til karsprængningen.
To til fire behandlinger med cirka 4 – 6 ugers interval, alt afhængig af omfanget.
Nej, men der kan danne sig nye. Karsprængninger kommer oftest på grund af gener, rygning, for meget alkohol, stående arbejde eller lignende. Der er desværre ikke så meget andet end en sund livsstil du selv kan gøre, for at holde disse nede for livet.
Der vil opstå en let rødme, som aftager indenfor kort tid. Oftest vil man kunne se synlige resultater allerede efter første behandling.
Der kan efter endt behandlingsforløb forventes en reduktion på 70-100%. Din huds tendens til at danne fine uønskede synlige kar, kan vi dog ikke fjerne. Dette betyder, at du fremover (ofte med et eller flere års mellemrum) kan få brug for enkelte opfølgende behandlinger.
I disse tilfælde vil det være tilrådeligt at du får foretaget de opfølgende karbehandlinger, inden karrene igen bliver meget tydelige (store).
Før behandlingen skal du til en konsultation hos vores specialuddannede sygeplejerske. Konsultationen kan foretages samme dag som behandlingen, såfremt du bestiller tid til begge dele.
Nej, du kan desværre ikke modtage laserbehandling, mens du er gravid eller ammer.
For at mindske risikoen for bivirkninger og opnå optimal effekt af behandlingen, må behandlingsområdet ikke have være eksponeret for sol fire uger inden behandlingen og fire uger efter behandlingen.
Generelt er der lav risiko for bivirkninger, men disse kan bestå af hævelse, rødme, overfladisk forbrænding med små blisterdannelser og eventuelle blå mærker i de behandlede områder. Dette vil oftest forsvinde efter nogle få uger.
Personer, under 18 år kan ikke behandles.
Ligeledes kan du ikke blive behandlet, hvis du indtager lysoverfølsomme medikamenter, er gravid, ammer, får Cytostatika (cellehæmmende medicin), har epilepsi, pacemaker, eller anden alvorlig sygdom.
Behandlingen kan ikke foretages på personer, som har infektion eller andet udslæt i, eller tæt på, behandlingsområdet.
Efter tablet eller indsprøjtning med binyrebarkhormon (Prednisolon), skal man sædvanligvis vente et år, før man kan få laserbehandlingen.
Efter tabletbehandling med Isotretinoin (A-vitamin) skal man vente 6 måneder.
Behandlingen med laser må først foretages en uge efter ophør af behandling med tablet Tetracyklin og lignende medicin.
Personer som får lysprovokeret nældefeber, Quinckes ødem, kendt allergi og intolerance overfor synligt lys, kan ligeledes ikke få denne type laserbehandling.
Fantastiske fordele med et Healux Club medlemskab
Som Healux Club medlem slipper du for at vente på månedlige kampagner og tilbud. du får nemlig adgang til lave priser, præcis når du har brug for dine behandlinger.
Ud over de fantastiske priser, vil du også få speciel invitationer til medlemsarrangementer, mails med små video forklaringer omkring vores behandlinger, tips og tricks til hvad du kan gøre derhjemme og meget andet.
Prisliste for karsprængninger på benene
Karsprængninger ansigt
Kigger du dig ofte i spejlet og irriterer dig over den samme iøjefaldende karsprængning, som bare ikke kan dækkes med make-up?
Skleroterapi af ben
Rigtig mange mennesker vil med alderen opleve, at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende.
ClearLift Laser
Clearlift-behandlingen arbejder på at reducere rynker, stramme huden op, reducere ar, udjævne farveforskelle i huden samt mindske porerne. I USA kalder man denne behandling for en ”lunch peel”
Hvilken hudforyngelse skal du vælge
Hvad kendetegner en ung og flot hud? Er det at huden er uden rynker? At den har glød og er gennemfugtet? Hos Healux Klinikken har vi flere forskellige behandlinger til at forynge huden.