PCO/PCOS og uønsket hårvækst
I dette blogindlæg kommer vi ind på følgende:
- Hvad er PCO og PCOS?
- Hvad er symptomerne?
- Hvordan kommer man den uønskede hårvækst til livs?
Hvad er PCO og PCOS?
PCO (Polycystisk Ovarie) og PCOS (Polycystisk Ovarie Syndrom) er hormonelle ubalancer, der betyder, at man som kvinde producerer for meget mandligt kønshormon.
PCO og PCOS opdages ofte, fordi der pludselig opstår uønsket hårvækst steder på kroppen, hvor kvinder ikke normalt har hårvækst.
Mange kvinder med PCO og PCOS er især plaget af hårvækst i ansigtet, på overlæben, hagen og halsen. Andre døjer med øget behåring omkring brystvorterne, på ryggen, lårene og maven.
Tabu
Vi oplever stadig, at uønsket hårvækst er tabubelagt – og for mange kvinder er det forbundet med stor skam.
Men faktisk er omkring 20% af alle kvinder ramt af PCO, mens 5-10% er ramt at PCOS i den vestlige verden, så problemet er langt mere udbredt end mange tror.
Heldigvis kan hårfjerning med laser medvirke til at minimere problemet.
Laserbehandling mod uønsket hår og skægvækst
Er du ramt af PCO eller PCOS, kan du med fordel modtage behandling med Soprano Titanium og Soprano Ice Diode laser, hvis du ønsker at få fjernet dine hår permanent.
Det er dog vigtigt at vide, at du vil blive en evighedsklient. Det vil sige, at vi oftest kan fjerne den øgede hårvækst med gode resultater, men at du efter et afsluttet behandlingsforløb, vil skulle forvente flere vedligeholdelses-behandlinger for at holde hårene væk end klienter uden PCO eller PCOS.
Vores mangeårige erfaring siger os dog, at behovet for vedligeholdelses-behandlinger bliver mindre og mindre år for år.
Har du mistanke om, at du har PCO eller PCOS?
Hvis du har mistanke om at du har PCO eller PCOS, skal du tage kontakt til din egen læge for en udredning. Du bør være særligt opmærksom på følgende symptomer:
- Uregelmæssige menstruationer
- Mere regelmæssige, men kraftigere menstruationer.
- Øget vægt
- Øget behåring (fx skægvækst)
- Uren hud
- Nedsat frugtbarhed eller infertilitet
Andre symptomer på PCO eller PCOS kan også være:
- Træthed
- Hovedpine
- Hedeture
- Sukkertrang
- Øget appetit
- Søvnproblemer