Henriette Steenberg

Indehaver og kosmetisk sygeplejerske

Henriette Steenberg er kosmetisk sygeplejerske og indehaver af Healux Klinikken, hvor hun arbejdet siden 2023. Henriette blev uddannet sygeplejerske i 2015 og videreuddannede sig i 2021 til kosmetisk sygeplejerske. Siden da har hun arbejdet intensivt med æstetiske behandlinger og opnået stor erfaring i at hjælpe sine kunder med at fremhæve deres naturlige skønhed. I 2025 overtog hun Healux Klinikken.

Henriette blev sygeplejerske, fordi det er dybt forankret i hende, at hun ønsker at gøre en positiv forskel for andre. Det er stadig det, som driver hende i dag i Healux Klinikken, hvor hun selv udfører behandlinger, og derved oplever de forskelle, hun er med til at gøre. Hun er meget opmærksom på at skabe et diskret og harmonisk resultat uden kunstige eller overdrevne ændringer i udseendet. Målet er altid at skabe et subtilt og naturligt udtryk, som gør en forskel, men stadig holder sig tæt på det autentiske udseende.

Som indehaver af klinikken er Henriette ansvarlig for at kvaliteten af udbud og udførelse af behandlinger på klinikken lever op til de højeste standarder.

Tre hurtige spørgsmål til Henriette

Hvorfor er du blevet ejer af Healux Klinikken?
Jeg valgte at overtage Healux Klinikken, da det er den bedste arbejdsplads jeg nogensinde har været på. Jeg følte, at jeg professionelt havde fundet mit ståsted, og det sted, hvor jeg virkelig hørte til. Da muligheden for at overtage klinikken opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige, så jeg kunne fortsætte med at tilbyde behandlinger i et miljø, der matcher mine værdier. Jeg vil gerne videreføre Healux Klinikken som et sted, hvor kunderne møder genkendelighed og personlighed, samtidig med at vores behandlinger lever op til de højeste standarder i branchen.

Hvordan ser du fremtiden for den kosmetiske branche?
Jeg tror, at fremtiden for den kosmetiske branche ligger i, at vi først og fremmest arbejder med at få gjort huden sund og stærk. Når huden er i topform, kan det være nødvendigt at supplere med andre behandlinger, men hudens kvalitet skal være fundamentet. Jeg tror på ægthed og ærlige anbefalinger, og jeg er ikke bange for at sige nej, hvis en behandling ikke er den rette for kunden.

Hvad er din yndlingsbehandling og hvorfor?
Min yndlingsbehandling er sjældent én enkelt behandling, da jeg mener, at det er nødvendigt at kombinere flere teknologier for at opnå de mest naturlige og harmoniske resultater. Jeg foretrækker kombinationsbehandlinger, som f.eks. IPL sammen med en kemisk peeling. Derudover vil jeg fremhæve botox som en behandling, der, hvis udført korrekt, kan noget ingen andre behandlinger kan, da den afslapper musklerne og skaber et mere frisk og naturligt udseende, uden at det går ud over mimikken.

Har du spørgsmål?