Hvad kan vi gøre for dig med rosacea

26. marts 2019

Rosacea

Hvad kan vi på Healux Klinikken gøre for dig med rosacea?
Når vi taler om behandling af rosacea, er det først og fremmest vigtigt at forstå, at forbedringen vil ske i et stille og roligt tempo, da vi skal behandle huden nænsomt for ikke at irritere den yderligere. Vores overordnede mål er at forbedre huden visuelt samtidig med igen at opbygge hudkvaliteten, så den på sigt selv kan minimere fremkomsten af rosecea. Da vi alle er forskellige er et individuelt behandlingsforløb derfor nøglen til en flot hud. Du vil som det første komme ind til en gratis konsultation på klinikken, hvor vi vil lave en analyse af din hud og dens tilstand. Ud fra dette vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og planlægge det helt rigtige forløb. Vi tager udgangspunkt i din hud, dine behov og selvfølgelig din økonomi. Det er vigtigt at huske, at lidt er altid bedre end ingenting.

Laser/IPL
Laser/IPL er en utrolig effektiv behandling af det visuelle ved rosacea, da denne behandling reducerer rødmen samt den betændelsestilstand, som er i en hud med rosacea. Det forholder sig nemlig sådan, at de lysfotoner som et IPL-system udsender midlertidigt dræber den betændelsestilstand, der er i huden, samtidig med at de små karsprængninger i huden udtørres og derved fjerner det røde look.

En kombination af IPL og laser er oftest den bedste behandling af rosacea. IPL-behandlingen er rigtig god til at fjerne de små, fine karsprængninger i huden, men er der større karsprængninger, har et IPL-system ikke nok kræft til at fjerne disse. Det bedste i sådan et tilfælde er derfor at behandle disse med en Er. YAG-laser, som er en mere dybdegående laser der bruges til at lukke større karsprængninger.

Det er vigtigt at forstå, at det er kombinationen af behandlingstyperne, der skaber det bedste resultat. Hvis vi udelukkende behandler rosacea med laser, giver vi ikke huden det der skal til for at forbedre hudkvaliteten nok til, at den efterfølgende selv kan håndtere rosaceaen og minimere fremkomsten af nye betændelsestilstande. For os er det derfor vigtigt at kombinere laser/IPL med behandlinger som Pristine (hudslibning). En Pristine behandling er en slibning af huden via bittesmå, fine diamanter med et mildt vakuum, der stille og roligt sliber de overfladiske, døde hudceller væk. Kombinationen øger stimuleringen af kollagen og elastin i huden samtidig med at vi aktiverer den. Afslutningsvis påføres en maske fra Neovita, hvor virkestofferne er afstemt til at reducere rødme og få huden til at slappe af. I de tilfælde, hvor huden på opstartstidspunktet er for sensitiv, vil vi forud for en Pristine behandling vælge først at lave et par standard ansigtsbehandlinger, hvor de produkter vi bruger er afstemt til din hudtype. Når vi først via laser/IPL i kombination med Pristine behandlinger har fået optimeret din hud tilstrækkelig, vil vi i nogle tilfælde udføre et par medicinske Dermaroller behandlinger, da den har en rigtig god effekt på reduceringen af betændelsestilstanden i huden.

Alles hud er unik, og fordi der findes et utal af hudtyper, vil vi anbefale, at du kommer ind til en gratis snak omkring din hud. Ud fra dette kan vi sammen komme med den bedst mulige plan for at få din hud fri for rosacea.

Du kan booke en tid til konsultation her.

Har du spørgsmål?