Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Healux Klinikken
Bredgade 51 kld. tv.
1260 København K
CVR-nr: 45137139
E-mail: koebenhavn@healux-klinikken.dk
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer via https://healux-klinikken.dk/shop/.
Ved gennemførelse af et køb accepterer du de nedenstående betingelser.
Bestilling og aftaleindgåelse
Webshoppen er åben 24 timer i døgnet. En bestilling afgivet på en helligdag behandles førstkommende hverdag.
Når du klikker på ”Godkend ordre”, indgår du en bindende aftale om køb af de valgte varer. En ordrebekræftelse sendes pr. e-mail som bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre.
Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer ved:
- Pris- eller tastefejl
- Udsolgte varer
- Tekniske fejl
- Mistanke om misbrug eller svig
Det er dit ansvar, at kontaktoplysninger og leveringsadresse er korrekte.
Betaling
Vi modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og Klarna.
Beløbet for ordren trækkes, når kunden har indgivet sin ordre og købet er gennemført i webshoppen.
Alle priser er angivet i DKK og er inkl. moms.
Vi anvender en sikker betalingsløsning med SSL-kryptering.
Levering
Vi leverer med DAO og kun i Danmark.
- Levering privat: 60 kr.
- Levering til pakkeshop: 39 kr.
- Afhentning i klinik: Gratis
Leveringstid: 1-4 hverdage. Længere leveringstid kan forekomme ved kampagner.
Gratis fragt tilbydes ved køb over 1.200 kr.
Fortrydelsesret (forbrugere)
Du har 30 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Hvis du ønsker at fortryde købet, skal du give os besked via e-mail til koebenhavn@healux-klinikken.dk inden fristens udløb. Herefter har du 30 dage til at returnere varen.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at undlade at modtage varen.
Returnering
Returnering sker for egen regning og ansvar.
Varer sendes til:
Healux Klinikken
Bredgade 51 kld. tv.
1260 København K
Varens stand ved returnering
Du hæfter for eventuel værdiforringelse, hvis varen er brugt mere end nødvendigt for at fastslå dens art og funktion. Returnering skal ske i original emballage.
Tilbagebetaling
Ved godkendt fortrydelse refunderer vi købsbeløbet samt standardleveringsomkostninger senest 30 dage efter modtagelse af din fortrydelsesmeddelelse.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur.
Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamerer du inden for 2 måneder, anses reklamationen altid som rettidig.
Kontakt os på koebenhavn@healux-klinikken.dk med beskrivelse af problemet og gerne billeder.
Transportskader
Kontroller varen og emballagen, når du modtager pakken. Synlige skader skal meldes til os på koebenhavn@healux-klinikken.dk og til fragtfirmaet hurtigst muligt – gerne inden for 24 timer.
Vi anbefaler, at du gemmer al emballage og tager billeder, så vi kan hjælpe med reklamation eller erstatning.
Mangelfulde eller forkerte varer
Hvis du modtager en vare, der er defekt, beskadiget under transport eller ikke svarer til det bestilte, bedes du kontakte os hurtigst muligt på koebenhavn@healux-klinikken.dk.
Vi aftaler herefter, om varen skal returneres, ombyttes eller om der ydes refusion.
Gem emballage og tag billeder af varen og eventuelle skader, så vi kan behandle sagen korrekt.
Ansvarsbegrænsning
Healux Klinikken er ikke ansvarlig for skader som følge af forkert anvendelse af produkterne eller manglende overholdelse af vejledninger.
Vi anbefaler altid at læse produktets vejledning og foretage patch-test ved hudplejeprodukter.
Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs mere i vores privatlivspolitik her: https://healux-klinikken.dk/cookie-og-privatlivspolitik/
Force majeure
Vi kan ikke holdes ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder strejke, sygdom, pandemier, brand, myndighedspåbud eller leverandørsvigt.
Gavekort
Købte gavekort skal anvendes inden udløb af 3 år fra købsdatoen, medmindre andet er angivet under selve produktet i shoppen. Gavekortet kan anvendes som betaling af ihændehaveren uden identifikation og kan ikke spærres, og skal derfor betragtes som kontanter. Du har ansvaret for gavekortet, og risikoen for bortkomst eller misbrug påhviler dig. Healux Klinikken erstatter ikke gavekort i tilfælde af bortkomst eller misbrug. Gavekortet kan ikke indløses til kontanter efter 30 dages fortrydelsesret på køb af kampagnetilbud, medmindre du af medicinske årsager ikke kan modtage den købte behandling.
Ved køb af ZO Skin Health produkter
Ved køb af ZO Skin Health produkter, er klinikken forpligtet til at sikre korrekt anvendelse ved forbrugere. Derfor ringes du op telefonisk, hvis du er førstegangskøbende og ikke er konsulteret i klinikken.
Klageadgang
Kontakt os på koebenhavn@healux-klinikken.dk, hvis du er utilfreds med dit køb, så vi kan forsøge at finde en løsning.
Lovvalg og tvister
Alle aftaler er underlagt dansk ret, og tvister afgøres ved danske domstole.