Fjernelse af karsprængninger med laser
Til dig der ønsker fjernelse af karsprængninger i ansigtet, på brystet og på ben.
På Healux Klinikken har vi mange års erfaring med laserbehandling af karsprængninger. Vi arbejder med to forskellige laserteknologier for at kunne behandle alle slags karsprængninger bedst muligt. Begge teknologier er anerkendte og effektive metoder til behandling og fjernelse af karsprængninger, som er de synligt, overfladiske, fine blodkar, som kan komme til syne i huden. Derudover behandler vi rødme og karsprængninger i ansigtet, omkring og på næsen og på kinder samt brystet og diffus rødme. Med denne laserbehandling kan vi derudover fjerne mindre blodkar på ben (0,5-4,0 mm i diameter), men for behandling af tydelige og dybereliggende karsprængninger på benene anbefaler vi skleroterapi behandling.
Hvordan fungerer behandlingen?
På Healux Klinikken bruger vi den nyeste teknologi indenfor IPL (Intens Puls Light System) laser til fjernelse af alle overfladiske karsprængninger – primært fra brystet og opad. IPL er et kraftigt lys, der ledes gennem et glasfilter og ned i huden. Ved karsprængninger er det hæmoglobinet (det røde i vores blod) man fanger. Når lyset kommer i kontakt med dette koagulerer (størkner) blodet, og karsprængningen nærmest svejses sammen, hvorefter den forsvinder. Ved de dybereliggende karsprængninger, som sprængningerne rundt om næsen og på kroppen, bruges Nd YAG 1064 nm laser, som er langt mere koncentreret end IPL og dermed kan behandle dybereliggende sprængninger.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve behandlingen foregår ved, at vi først renser og afspritter behandlingsområdet for at fjerne bakterier med mere. Herefter får du briller på, som beskytter mod laserens skarpe lys.
Ved behandling med IPL lægger vi først et tyndt lag ultralydsgel på behandlingsområdet. Dette har til formål at samle IPL lyset, så det hele bliver transporteret ned i huden, hvor den kan gøre sin gavn. Derefter afgiver vi stille og roligt IPL impulserne, hvor vi dækker hele området, hvor sprængninger må være. Derefter tager vi en speciel skabelon og behandler yderligere på området, hvor sprængningerne er mere markante. Følelsen af behandlingen kan sammenlignes med en elastik som trækkes ud og slippes ind på huden.
Ved behandling med Nd. YAG laser påføres huden ikke først en ultralydsgel, da et laserlys ikke spreder sig som et IPL lys gør. Det vil derfor helt automatisk gå ned i huden uden behov for hjælp via ultralydsgel. Med Nd. YAG laseren går vi ind og behandler karsprængningerne enkeltvis. Vi starter derfor som udgangspunkt der, hvor karsprængningernes åbning er, så vi lukker denne først, hvorefter vi behandler den resterende del af sprængningen. Følelsen af denne behandling kan sidestilles med mindre nålestik. Man kan som udgangspunkt sige, at jo større sprængningen er jo kraftigere fornemmes stikkene.
Vi vil under begge behandlingsforløb nedkøle området med et eksternt kølingssystem under behandlingen. Nedkølingen tager en står del af det ubehag, som behandlingen kan give. Derudover er nedkølingen med til at minimere risikoen for bivirkninger.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Ved IPL laser skal området typisk behandles mindst 2-5 gange. Når det behandles med Nd YAG skal der ofte bare 1-3 behandlinger til. De behandlede kar vil sædvanligvis forsvinde helt ved de anbefalede behandlinger. Efter en periode kan nogle af de behandlede kar dog delvist gendannes, og enkelte tidligere dybereliggende kar kan blive synlige, hvorfor det kan blive nødvendigt med flere behandlinger.
Kan jeg modtage behandlingen?
For at kunne modtage behandlingen er det meget vigtigt, at du fire uger før din behandling ikke har solbadet aktivt. Med aktiv solbadning mener vi, at du ikke har været i solen med en intention om at blive brun. Du må selvfølgelig gerne være udenfor, men hvis solen er fremme, skal du til enhver tid have din hud beskyttet med en solcreme der indeholder minimum solfaktor 50. Så vidt muligt skal du holde dig i skyggen eller sidde med ryggen til solen.
Vi gør også opmærksom på, at vi ikke behandler personer som har akutte eller kroniske hudlidelser på behandlingsstedet. Hvis du er eller har været i systemisk behandling med binyrebarkhormoner (tabletter eller injektion). I en uge før laserbehandlingen må du ikke have indtaget tetracyklintabletter eller andet lysfølsomprovokerende medicin. Du må ikke have pacemaker, epilepsi eller alvorlig sygdom. I de seneste seks måneder må du ikke have indtaget isotretinointabletter (cyklisk A-vitamin). Gravide, ammende og personer under 18 år behandles ikke.
Før behandlingen
Før opstart af behandlingen sættes der tid af til en for konsultation. Her ser vi på dine sprængninger og ud fra dette tilrettelægger vi den bedste behandlingsplan for dig. Da huden er en levende organisme, så inkluderer behandlingsplanen også, hvordan du bedst muligt plejer din hud efter behandlingen, så du kan holde eventuelle nye karsprængninger for døren.
Sammen med dig gennemgå vi vigtig information og retningslinjer for behandlingen. Det kan være eventuelle sygdomme eller andre helbredsmæssige forhold, du måtte være berørt af, som muligvis kan være en forhindring i forhold til at kunne modtage behandlingen.
Efter behandlingen
Undgå heftig fysisk aktivitet de følgende fem dage efter en behandling. Det gælder både cykling og hurtig gang. Det er derudover yderst vigtigt, at man ikke piller og fjerner en eventuel skorpe, da et sår skal have ro og mulighed for at hele fra bunden.
I behandlingsperioden og en måned efter vil vi råde dig til at dække de behandlede områder med en effektiv solbeskyttelse. Vi anbefaler K Ceutic eller Sun Ceutic fra Dermaceutic, som begge er effektive og yderst plejende former for solbeskyttelse.
Mulige bivirkninger
Generelt er der lav risiko for bivirkninger ved denne type laserbehandling. Mulige bivirkninger vil oftest bestå i kortvarig smerte, hævelse, rødme, mørke små streger og eventuelt blå mærker i de behandlede områder. Disse forsvinder typisk efter 2-3 måneder, hvor rødme og hævelse ofte forsvinder hurtigere.
Ved behandling af større kar kan der ses dannelse af små overfladiske blærer og sår, som ofte vil være helet efter 2-4 uger. På eventuelle sår kan der lægges tynd et ultratyndt Compeed plaster fra apoteket. Det skiftes efter 2-3 dage. Yderst sjældent kan forekomme overfladiske små ardannelser samt pigmentfejl. Vi opfordrer dig altid til at kontakte klinikken, hvis du måtte opleve en af ovenstående bivirkninger.
Priser
Behandling | Normalpris | Medlemspris | Book en tid |
---|---|---|---|
På ben – få spredte | 1.000 kr. | 600 kr. | Book |
På ben – flere spredte | 1.500 kr. | 900 kr. | Book |
På ben – mange spredte | 2.200 kr. | 1.350 kr. | Book |
Enkelt karsprængning | 500 kr. | 300 kr. | Book |
Kinder og næse | 1.600 kr. | 960 kr. | Book |
Næse | 1.000 kr. | 720 kr. | Book |
Kinder | 1.200 kr. | 600 kr. | Book |
Hals | 1.400 kr. | 840 kr. | Book |
Decolleté ( bryst ) | 2.000 kr. | 1.200 kr. | Book |
Hals & Decolleté ( bryst ) | 2.200 kr. | 1.320 kr. | Book |
Helt ansigt | 2.000 kr. | 1.200 kr. | Book |
Spørgsmål og svar
Karsprængninger er synlige forgreninger af blodkar. Ved behandlingen vil hæmoglobinet i blodet optage lyset, hvilket lukker de fineste blodkar og dermed afbryder forsyningen til karsprængningen.
Nej, men der kan hele tiden danne sig nye. Karsprængninger kommer oftest pga. dårligt bindevæv, rygning, alkohol eller lignende. Det er derfor godt at kombinere med andre behandlinger på klinikken for at styrke bindevævet. Tag gerne en snak med os omkring dette
Der vil opstå en let rødme, som aftager inden for kort tid. Oftest vil man kunne se synlige resultater efter første behandling
Der kan efter end behandlingsforløb forventes en reduktion på 70-100%. Din tendens (svaghed) til at danne fine uønskede synlige kar og rødme, kan vi dog ikke fjerne. Dette betyder, at du fremover (ofte med en eller flere års mellemrum) kan få brug for enkelte behandlinger. I den situation kan det være tilrådeligt at gentage karbehandlinger, inden karrene igen bliver meget tydelige (store).
Før behandlingen skal du til en konsultation ved vores specialuddannede sygeplejerske. Denne kan dog foretages samme dag som behandlingen, såfremt du bestiller tid til det.
Nej du kan desværre ikke modtage laser behandling, mens du er gravid eller ammer.
For at mindske risiko for bivirkninger, samt opnå optimal effekt, må behandlingsområdet ikke have være eksponeret for sol 4 uger inden behandlingen, samt at det skal holdes fra som 4 uger efter behandlingen