
Kosmetisk sygeplejerske
Læs Isabellas svar på, hvorfor hun valgte at gå den kosmetiske vej.
Hvorfor valgte du at blive kosmetisk sygeplejerske?
Jeg har altid haft en stor interesse i det dermatologiske speciale. Både for selve hudens opbygning og måden hvorpå man kan gå ind og behandle kosmetisk.
Det er spændende at holde sig ajour med de nyeste teknikker og behandlinger i en branche, som konstant er i udvikling.
Hvad vægter du højst indenfor dit arbejde som kosmetisk sygeplejerske?
Som behandler sætter jeg en stor ære i, at mine kunder får en god oplevelse og er glade for deres resultat af behandlingen.
Desuden finder jeg det vigtigt at træne mit håndværk indenfor de forskellige behandlingstyper. Jeg holder min viden ajour, så jeg med omhu altid kan give mine kunde en velinformeret, sikker og ikke mindst tillidsfuld behandling.
Hvad ønsker du at give dine kunder/hvad kan de forvente af dig?
Jeg er perfektionist til fingerspidserne. Derfor vil man som kunde hos mig kunne forvente et kosmetisk håndværk med kvalitet, møde en stor faglighed og opleve en følelse af tryghed. Ethvert behandlingsforløb vil jeg tilpasse kundens ønsker og behov ud fra, hvad der er lade sig gørligt.
Har du en behandlingstype, du synes bedre om end andre?
Personligt har jeg været glad for laserbehandlinger – både indenfor permanent hårfjerning og fjernelse af karsprængninger.
Jeg har også døjet med fungal akne, som jeg ved hjælp af kemisk peeling er begyndt at få bugt med. Det er svært at have en favoritbehandlingstype, når der er så mange gode behandlinger, der kan skabe flotte resultater.